UDBRÆNDTHEDBEHANDLING
I KØBENHAVN
Søger du behandling for udbrændthed i København?
Er du udbrændt eller har en depression, og overvejer du, om problemet er så stort, at du har brug for behandling?
Eller frygter du, at du bliver udbrændt, hvis dit liv fortsætter som nu?
Uanset hvilket af de 2 spørgsmål, du kan svare ja til, er det lige nu, du skal stoppe op og tage dit liv og dit helbred alvorligt. For når du først er blevet udbrændt, har du sjældent selv kræfterne til at ændre de mønstre og rutiner, der har skabt problemet. Og jo før du kommer i behandling, jo kortere behandlingsforløb har du brug for.
Udbrændthed kan opstå af mange grunde:
Nyt job
En flytning
Skilsmisse
Et barn, der ikke har det godt
Konflikter på arbejdspladsen
Sygdom eller død
Andre gange opstår udbrændthed eller kronisk stress på grund af mindre, men kroniske belastninger, der varer længe, eller hvis alle de små problemer opstår på en gang. Det kan være
relationer, der tager mere, end de giver
uklare planer
projekter, der ikke afsluttes
Og jo mindre belastning, der udløser problemet, jo længere tid når du som regel at slide på dig selv, før du kan mærke, at den er gal.
Udbrændthed skal ikke forveksles med almindelig træthed. For er du naturligt træt, kan du hurtigt blive frisk igen ved at gå tidligt i seng eller slappe helt af over en weekend.
Er du udbrændt – eller lider du af kronisk træthed – er en god weekend eller en ferie ikke nok. Og ofte kan du heller ikke finde roen, selv om du prøver.
Derfor kører udbrændtheden ofte i ring og forstærker sig selv, indtil du måske skal sygemeldes med langvarig, kronisk stress, depression eller udbrændthed.
Er du hele tiden træt i kroppen og har hovedpine flere dage i træk, kan det også være stresssymptomer, der fortæller, at dit problem ikke skyldes almindelig træthed eller en midlertidig overbelastning.
Desuden opfordrer jeg dig til først at kontakte egen læge, for at udelukke, at symptomerne kan være fysiske.
Behandling for udbrændthed kører på 2 spor
Dels skal du finde metoder til at slappe af, så du kan komme til hægterne igen.
Dels skal du finde ud af, hvorfor du er blevet så udbrændt, og hvordan du undgår at komme i samme situation igen.
Som nævnt kan konkrete problemer i dagligdagen udløse din udbrændthed. Men det er ofte kun den ene side af sagen. Den anden er, hvordan du håndterer situationen. Og sidstnævnte er det interessante, for det kan du selv styre.
Når du lærer nye metoder at håndtere livet på, kan du bruge dem igen og igen. Ikke kun til at undgå udbrændthed, men også til at opnå det liv, du foretrækker, ved at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter.
For at du kan komme dertil, arbejder jeg både med psykoterapi og hypnose. Og ofte følger samtalerne den her struktur:
Kort mindfulnessøvelse, hvor du fokuserer på, at du her hos mig i klinikken
Dialog om, hvordan du har haft det siden sidst og hvad der er vigtigt lige nu
Blid hypnose, hvor du er til stede, mens din underbevidsthed arbejder. Her tager vi fat på nogle af de situationer, som er betydningsfulde for dig
Kort afrunding, hvor vi aftaler, hvad du eventuelt skal træne, til vi ses igen
Forløb - varighed: 70 minutter
Når vi mødes første gang, varer samtaledelen ofte længere tid, end ved de efterfølgende sessioner.
Her spørger jeg ind til omfanget af din udbrændthed og aflæser dit sprog, så jeg kan bruge de rette ord i hypnosen – det er jo dig det handler om og derfor er dine ord vigtige. Mens vi arbejder igennem hypnosen, kan din underbevidsthed være fuldt med i arbejdet, samtidig med at du er i en afslappet fokuseret tilstand.
Praktisk info om behandling af udbrændthed, København
Alle samtaler foregår på Amagertorv 14B, 3, København.
Du kan enten betale for en session ad gangen eller spare penge ved at købe et klippekort.
Pris for enkeltsessioner: 1080 kroner
Pris for klippekort med 3 sessioner: 2900 kroner
Har du spørgsmål, før du booker en tid, ringer du bare til mig på 61 71 30 19 eller sender en mail,