Afstemning og forventninger i relationen
Når vi er i relationer, har vi kontinuerligt brug for at afstemme med den anden, hvor vidt vi stadigvæk er på bølgelængde, forstår eller respekterer vores forskelligheder og hinanden. Det er en naturlig del af det at bevæge sig i relationer. Vi gør det både bevidst og ubevidst. Jo tryggere vi er i hinandens selskab, desto større chance for, at vi kan føle os godt tilpas.
Selvom vi kender hinanden godt, sker der ændringer på forskellige tidspunkter i vores liv. Vi må til stadighed afstemme og fortælle, hvordan vi har det og hvad det gør ved os.
Det kan skabe misforståelser og frustration, hvis vi ikke er vant til at sætte ord på. Vi kan have svært ved at udtrykke, hvad det er vi har behov for og hvorfor vi reagerer på en anden måde, end vi plejer.
Indholdsfortegnelse
Ændring i relationen med den unge fra slut teenageårene
Den unge er igang med at udvikle sin egen voksenidentitet og det kræver noget andet fra forældrene, som må ændre opfattelse og acceptere, at der er sket en ændring hen mod differentiering og selvstændighed af den unge. Det er en proces for begge parter. De voksne skal lidt efter lidt være i stand til at overdrage ansvaret til den unge selv og have tillid til, at den unge nu kan klare sig selv og samtidigt være åbne og give råd og hjælp i det omfang, den unge ønsker og har brug for.
Det kan samtidigt være svært for den unge at skulle sige fra og sætte grænser overfor de voksne. Tvivlen som indfinder sig hos den unge, kan være i form af bekymring for, at den voksne bliver såret og er det overhovedet tilladt at sige fra, vil de voksne stadigvæk være der, hvis jeg får brug for dem. Vi skal turde italesætte det, velvidende, at det er sårbart og kræver respekt fra begge sider. Det kan være svært at formulere, hvad det gør ved os, når vi skal lære at være sammen på en ny måde.
Gevinsten er, at være i stand til at give ansvaret videre til fordel for selvstændighed og stole på, at vi altid er velkomne til at søge gensidig hjælp hos hinanden.
Fastlåste konflikter i parforhold og relationer
Uoverensstemmelse og konflikter- at forholde sig nysgerrig
Konflikter behøver ikke at være ubehagelige eller vanskelige, når alle parter er enige om, at der skal findes en løsning, alle kan være med til. Det kan være inspirerende med nye indfaldsvinkler og der kan opstå nye muligheder, vi ikke selv havde fået øje på.
Omvendt kan det være svært måske næsten umuligt, at forblive i en konflikt, som synes uoverskuelig at håndtere. Der kan derfor være flere grunde til, at vi vælger at trække os fra konflikten, med det resultat, at vi bliver endnu mere låst i forholdet. Det kan der dog gøres noget ved, når og hvis begge parter ønsker det.
Læs også om fastlåste mønstre og udfordringer
Det bliver lettere for hver gang - Sig det højt
Hvordan kommer I videre sammen
- Vær nysgerrig på det som forbliver usagt
- Hvordan rammer det dig
- Giv den anden en chance for at forklare, lyt til hinanden
- Bliv på egen banehalvdel men stå ved din ret til at forklare dig
- Tag udgangspunkt i at du ikke ved, hvad den anden tænker og mener
- Vær åben for nye ideer og meninger - giv tid
- Vær omsorgsfuld både overfor dig selv og den anden
- Der findes aldrig det rette tidspunkt at skulle tage den alvorlige snak, men gør det alligevel!
7 vigtige faktorer, når du kommunikerer:
- Hvordan kommunikerer du og den anden i relationen
- Hvordan giver I plads til hinanden
- Hvad er dine forventninger i relationen til dig selv og den anden
- Hvor ligger dine grænser
- Hvordan håndterer du og den anden forskellighed og uenighed
- Hvordan vil du gerne behandles og hvordan behandler du andre
- Tænk højt - Vent med samtalen til der er faldet ro på
